Faktaboks

Jacob Tax
Jacob Mathias Tax
Fødd
1630, Sachsen, Tyskland
Død
1670, Trondheim, Sør-Trøndelag, begr. i domkyrkja der
Verke
Tysk-norsk bergembetsmann
Familie
Foreldre: Ukjende. Gift med Christine Hohendorff (1632–ca. 1675).

Jacob Tax var kongens bergmeister nordafjells og leia sjølv i periodar drifta ved kopparverka på Løkken og Røros.

Tax kom til Noreg 1652 saman med Brostrup Gjedde, Daniel Barth og to brør. Den mest kjende var Johann Georg Tax, seinare direktør ved Røros kopparverk. Brørne kom truleg frå Freiberg i Sachsen, ein gammal bergverksby.

Tax var først rådgjevar for bergkommissær Gjedde på Kongsberg. 1654 vart han sjiktmeister ved koppargruvene i Kvinnherad i Sunnhordland, og 1656 vart han utnemnd til bergmeister og forvaltar for smeltehyttene i dei nordafjelske bergverka. Han fekk ordre om å bygge opp Løkken kopparverk i Meldalen og var sjølv direktør der til 1657, medan Johann Georg Tax var hytteskrivar. Jacob Tax var også ei tid leiar av Ytterøya kopparverk ved Trondheimsfjorden 1659 bygde han den første vertikalsjakta ved Kvikne kopparverk i Tynset og gjekk opp grensa mellom Kvikne og Løkken.

Etter at direktør Johannes Irgens på Røros døydde 1659, vart Tax direktør der. Han betra arbeidsforhold og teknikk, men greidde ikkje å innføre krutsprenging. Store gruveulykker i Falun og Freiberg skræmde. Han kom også i konflikt med bergverkseigar Joachim Irgens, ikkje minst på grunn av lønns- og arbeidsforhold. Under den kristelege Tax var det nok ikkje lett for verkseigarar å skalte og valte som dei sjølve ville. Han var sterkt oppteken av arbeidaruroa på Røros og tok “den gemene manns parti” i motsetnad til Christian Arnisæus, som overtok direktørstillinga på Røros.

Tax var medeigar i Elvedalske kopparverk nær Tynset, og visstnok også i Ytterøyverket, Soknedalsverket, Ulrichsdalske kopparverk i Klæbu og Mostadmarka jernverk. Dessutan var han med på “Øresund kopparverk” ved Aursunden nær Røros saman med bergskrivar Claus Rasmussen.

1664 prøvde Frederik 3 og statthaldar U. F. Gyldenløve å få kontroll over kopparproduksjonen i Noreg, truleg etter forslag frå Tax. Kongen kravde at alt koppar skulle sendast til Glückstadt i Holstein, men bergverkseigarane Irgens, rentemeister Henrik Müller og kongens kammersekretær Christoffer Gabel var for sterke.

1666 vart det uro på Røros. Tax tok imot klageskrift frå bergfolk og førslebønder, der dei klaga på at dei ikkje hadde fått lønn på fleire år av bergverkseigar Irgens. Han fekk betra arbeidstilhøva for ei tid, men etter at han gjekk bort 1670, vart vilkåra på Røros forverra.

1668 la statthaldar Gyldenløve ned forbod mot å utføre koppar. Det var for endeleg å få full kontroll over kopparsalet. Høgst truleg hadde Tax underretta Gyldenløve om at det framleis var mykje ulovleg sal av koppar i byen. Men bergverkseigarane vart igjen for sterke. Da gav Gyldenløve opp.

Sonen Brostrup Tax (ca. 1668–1738), truleg oppkalla etter Brostrup Gjedde, vart skoginspektør nordafjells og seinare direktør ved Kvikne kopparverk.

Kilder og litteratur

  • O. Øisang: Røros kobberverks historie, Rørosboka, bd. 2, Trondheim 1942
  • R. Støren: utrykt manuskript om Kvikne kopparverk, delvis trykt i Kvikne. Ei bygdebok, bd. 2, 1951
  • d.s.: Løkken verk 1654–1904, Trondheim 1954
  • d.s.: biografi i NBL1, bd. 16, 1969
  • H. Horten, S. Nyberg og S. Trøan: Tax – en bergmannsslekt, 2004